ROMKUGLE SPRINTEN 2021

Indlæser Begivenheder
Romkugle-topbillede

Er du den hurtigste “Romkugle” i sprinten? Nu har du chancen for at finde ud af det!

I samarbejde med Ganløse Bageri, har vi lavet dette lidt skæve løb, hvor konkurrence, fællesskab og hygge er i højsædet.
På en 15 km kuperet rundstrækning, med start og mål i Ganløse. Bliver du udfordret på din udholdenhed og evne til at slå til, når det gælder.

Som romkugle sprinter får du:
* Et hæsblæsende løb i et kuperet terræn
* Marshalls med rundt på ruten
* Personlig tid
* Unik mindeværdig medalje
* De velsmagende romkugler fra Ganløse Bageri

Starttider/Startgrupper
Når du tilmelder dig, skal du vælge hvilken tid du vil starte. I hver startgruppe, er der plads til 40 startende ryttere. Det er vigtigt du overholder tidspunkterne. Første start er kl. 9 og sidste start er kl. 16.

Du må ankomme til stævneområdet 30 min før din start og senest 15 min før din start. Du skal henvende dig i zone 1 – Afhentningszonen. Se i dagsprogrammet (venstre side), hvornår du må ankomme.

Vigtigt Corona information
Stævneområdet inddeles i 4 zoner! Under hele løbet, skal du blive sammen med din startgruppe på 40 ryttere og må ikke blande dig med andre startgrupper. Fra du ankommer skal du følge de anvisninger løbspersonalet giver dig. Du modtager en informationsmail med kort over zonerne, inden løbsdagen.
* Zone 1 – Afhentning af startnr. og chip
* Zone 2 – Startområdet
* Zone 3 – Målområdet
* Zone 4 – Forplejning og romkugler

Præmier og kåringer
Alle deltagere får overrakt den mindeværdige Romkugle Sprint medalje efter løbet i forplejningszonen. Her vil vi også kåre den hurtigste sprinter i hver startgruppe, som modtager en flot buket blomster fra FRUHAVE i Ganløse og en ekstra stor romkugle.
Den endelige vinder af Romkugle Sprinten, vinder den ekstrem store romkugle på 5 kg. som bliver leveret dagen efter løbet (Storkøbenhavn).

Forplejning
I forplejningszonen vil der ud over de lækre romkugler fra Ganløse bageri, være kildevand og frugt fra SPAR i Ganløse.

Tilmelding og priser
Du kan tilmelde dig nu og frem til den 28. maj kl. 16 eller så længe der er pladser. Der er nemlig et begrænset antal p.g.a. Corona restriktioner. Der vil ikke være mulighed for tilmelding på dagen.
Prisen er 130,- + gebyr (12,5) frem til 9. maj – fra 10. maj og frem til 28. maj er prisen 160,- + gebyr.

Du deltager på eget ansvar og hjelm er påbudt! Indenfor 14 dage før løbet, yder vi ingen refundering af deltagergebyret. Du kan dog overdrage dit startnummer til en anden deltager. Husk at meddele dette på løbsdagen!

Har du spørgsmål!
Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål: info@sportsaktiviteter.dk

Kommentarer

29 maj 2021

Detaljer

Dato: 29 maj
Tidspunkt: 09:00 - 17:00
Distance:
15 km. Sprint
Pris: Fra 130,-

Dagsprogram

  • Kl. 8.30 - Startgruppe 1 må ankomme - Start kl. 9.00
  • Kl. 9.30 - Startgruppe 2 må ankomme - Start kl. 10.00
  • Kl. 10.30 - Startgruppe 3 må ankomme - Start kl. 11.00
  • Kl. 11.30 - Startgruppe 4 må ankomme - Start kl. 12.00
  • Kl. 12.30 - Startgruppe 5 må ankomme - Start kl. 13.00
  • Kl. 13.30 - Startgruppe 6 må ankomme - Start kl. 14.00
  • Kl. 14.30 - Startgruppe 7 må ankomme - Start kl. 15.00
  • Kl. 15.30 - Startgruppe 8 må ankomme - Start kl. 16.00
  • Kl. 17.30 - TAK FOR I DAG
  •  

Rute

Lokalitet

Ganløse

Østergade 1
Stenløse, 3660 Danmark

+ Google Map

Arrangør

Sportsaktiviteter.dk
Telefon: +45 28304305
Email:
Website: Visit Organizer Website

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *